Laura Mikkelsen

forfatter og formidler om at stå stærkt i sin sårbarhed

Menu

Kontakt
Anmeldelser
Forhandlere
Instagram

Forside
/

Beklager, men ingen indlæg passede til dine kriterier.

Laura Mikkelsen (f. 2000) formidler til, om og med mennesker med formålet at skabe rum til at finde styrken i sin sårbarhed.

lauramikkelsen.dk

sengen ryster når jeg ikke sover når jeg venter

sengen ryster
når jeg ikke sover
når jeg venter på
mareridtene går over
forsøger at falde hen
men livet gør for ondt
ikke engang en enkel
tankeløs nat
er mig forundt
jeg ryster
fordi alt indeni mig vil ud
men det må forblive
spærret inde
det ville ikke kunne fjernes
før dagens frembrud
så jeg høre skrigene
sporvogne skurer skinner
imens jeg gør
som mor altid sagde
lille du
tænk på dagens gode minder
men så hun aldrig
at det ikke er om dagen
der er lys
forstod hun ikke
hvorfor jeg skubbede
hende væk
hendes godnatkys
nok er månen fuld
og natten den er sort
men i det mindste matcher
det mit indre
skygger for alt mit lort
solens sylespidse stråler
skærer lige igennem mig
en vågen nat er altså
at foretrække
selvom du ikke har behov
for at gemme dig
jeg skjuler mig
i natten og mørket
så det ikke hungrer
efter at slippe fri
for jeg har indset
at jeg er
min skygges alibi
jeg ryster
når jeg ligger i min seng
ikke fordi jeg har mareridt
men fordi mareridtet venter mig:
solen vil stå op
en ny dag vil opstå igen

#sorthvidsommer#throwback#depression#angst#ptsd#psykisksårbar#danskedigte#mareridt#poesi#digt#lyrik#ord

Vanen fra min gamle lejlighed med at gå en tur på kirkegården hver morgen blev hurtigt rykket til solnedgangstid, da jeg flyttede til Risskov🌅 Hele vinteren har jeg set de smukkeste solnedgange, og selvom man skal tage sig sammen for at komme af sted, er en god gåtur aldrig spildt🌊 Der er noget ganske magisk ved at gå ned til stranden i dagslys og hjem, når lyset fra byen er det eneste på himlen🌙 Derfor er den sidste daglige vane, jeg har haft glæde af og vil foreslå, at bruge mindst en time udenfor dagligt hele året rundt🌞
#risskov#bellevuestrand #solnedgang#sunset#ocean#colors#nature#naturephotography #mitårhus#morgenrutine

“Nu er der gået to hele måneder, hvor jeg hver

“Nu er der gået to hele måneder, hvor jeg hver gang uden undtagelse vågner, fordi jeg ryster, hyperventilerer eller ikke trækker vejret.”

Ovenstående var min virkelighed sidste forår, og til sidst fyldte trætheden så meget, at det virkede som hele min virkelighed. Min krop var i hvert fald så langt ude, når jeg vågnede fra drømmene, at jeg havde svært ved at komme tilbage til virkeligheden. Eller jeg havde sjældent så meget lyst, når jeg opdagede, at den var værre end mareridtene.

Derfor har de faste ritualer om morgenen, jeg i disse dage deler, været så vigtige. Det har været helt konkrete handlinger, der kunne gøre overgangen lettere — eller i hvert fald indiskutabel. Selvom ekstra pligter kan lyde som en byrde, ligger der også en lettelse i, at man ikke selv skal opfinde sin væren — at der er nogle ting, man skal gøre, uanset hvordan man har det. Det er selvfølgelig vigtigt at mærke efter, men følelser er trods alt foranderlige, så der kan også være værdi i at se bort fra dem og ikke lade dem styre hele ens hverdag. At udøve selvomsorg uden, at det er et valg eller har umiddelbar effekt, er også at have respekt for sig selv og huske på, hvem man er og gerne vil være igen.

#sorthvidsommer #poesi#danskedigte #digt#ord#depression#angst#ptsd#enafos#brydtabuet #endagtil

En af vinterens guddommelige solopgange , som jeg

En af vinterens guddommelige solopgange , som jeg dog oftest nød fra køkkenvinduet🌅 Mine morgener har nemlig været hellige fra sidste forår og frem, selvom jeg bestemt ikke er morgenmenneske — men morgenen er også dagens første mulighed for at tage livet tilbage⛅️ Som jeg kommer ind på i næste opslag, havde jeg sidste forår akut brug for det og en måde at komme igennem nætterne, dagene og skiftet derimellem på, og en meget fast morgenrutine med tvungen selvomsorg blev løsningen♾ Hvad den mere konkret bestod af og hvorfor, deler jeg i stories i løbet af de næste dage💡
#sorthvidsommer#morgen#solopgang#morgenrutine#depression#ptsd#enafos#psykisksårbarhed

det er de smertende sind der er smukkest dybder

det er de smertende
sind
der er smukkest
dybderne
vi dykker i
drukner i
bølgegang
der bryder
lysglimt
revner
indtil hjertet
hvor glæden
flyder ud
af det smukke
i alt
det små
skinner
lidt skarpere
målt imod
den mørke baggrund
døden
jeg maler
livet på

(Laura Mikkelsen, Psyklens sommerblad 2021 “Balance”)
#digt #danskedigte #poesi #lyrik #psychology#ord

"Lyset bryder altid igennem igen, hvis vi venter l

"Lyset bryder altid igennem igen, hvis vi venter længe nok", skrev jeg under mit sidste billede. Det var første gang i månedsvis, jeg selv troede på det blot for en stund, da den lille halve pille herover gav mig et enkelt kvarters, ikke lindring eller bedring, men bare en smule forandring.

Det lille glimt af håb og et par pokkers gode forældre var det, der fik mig gennem de følgende måneders modbydelige optrapning på antidepressiva. De fungerer ikke som "lykkepiller" men som et sidste forsøg på at overleve, og de færreste ved at medicinen de første uger gør netop det svært og skaber forværring for sind som mit. Frygten for bivirkningerne kan altså holde en fra at forsøge medicinsk behandling, i hvert fald mig, men til sidst måtte jeg indse, at det ikke kunne blive meget værre – at jeg allerede var ved at miste livet og fremtiden.

Uanset hvor meget jeg det seneste halvandet år havde kæmpet og forsøgt fortsat at holde livet klar og komme tilbage til det på måder, jeg har delt og vil dele igen den næste tid, ville kroppen ikke følge med. Jeg mistede troen på tiden, som ellers er den vigtigste, og medicinen stod tilbage som det sidste håb – og heldigvis begynder den at have lidt effekt.

Jeg har selv skrevet herinde før, hvordan man, når langt man er langt ude, har mere brug for at høre fra andre, der vælger at leve derude, end dem, der har fået det bedre. Alligevel delte jeg ikke, da det var sværest, fordi jeg helt grundlæggende var i tvivl om, hvorvidt jeg skulle ligge og stirre op i loftet resten af det liv, jeg ikke kunne få lov til at leve. Men jeg har skrevet ned undervejs, det meste sejler stadig, og pillerne har fået prikket lidt hul ind til passionen, så nu begynder jeg at dele lidt fra livet igen. Både hvor svært, det kan være at blive i det, og hvordan man alligevel gør det.

Når datidens dystre ord deles, skal I altså ikke blive bekymrede; de er levn fra alle de gange, jeg overlevede.

Må sommeren lyse jeres liv op!

#sorthvidsommer #enafos#psykisksårbar #depression#selvmordstanker#medicin#brydtabuet#bagfacaden

Lyset bryder altid igennem igen, hvis vi venter længe nok🌊
#altervandvedsidenafÆrø#naturephotography #solstråler#photography #nature#natur#sol#forår#ocean#strand#weather#sunshine#nårlysetbryderfrem

Og så sagde vi, at det snart var sommer🌞 #ocea

Og så sagde vi, at det snart var sommer🌞
#ocean#spring#forår#risskov#århus#bluesky#naturephotography

flager flyder væk glemmer landet efter ladt tilb

flager
flyder
væk
glemmer
landet
efter
ladt
tilbage
tabt
i tåge
af minder
opløste
partikler
visker
verden ud
sløret
fortættes
forsvinder
🌫
I anledningen af verdens poesidag er det vidst tid til, at jeg svarer på et ofte stillet spørgsmål i forbindelse med digtsamlingen Luftbobler: Hvordan finder jeg på digtene?
Hvis I spurgte mig dengang, og spørger mig nu, ville jeg sige, at jeg ikke skriver digte. Det mener jeg ikke, jeg gør, men pludselig var der over hundrede i mappen. Det har bare aldrig rigtig virket som et valg. Særligt i starten er det små insisterende sætninger, der bliver ved med at gentage sig selv, indtil jeg skriver dem ned, og så bliver det en mere interaktiv proces, hvor jeg skal finde det, der allerede er bestemt at skulle stå på linjerne. Det er forholdsvist underbevidst, eller i hvert fald kan jeg ikke udøve megen kontrol over ordene, om end jeg ikke bryder mig om den stil, intuitionen til tider sætter for digtene. Men ikke desto mindre er det dem, der er mest sande. Senere hen er jeg som herover begyndt mere bevidst at lege lidt med ord og opdage, når jeg skriver, selvom de så ikke rummer samme følelser. Alligevel synes jeg ovenstående digt rent sprogligt kan snyde på en sjov måde, så til tider kan jeg krænge et billede som dette over i en metafor. En tidligere psykolog kaldte digtning naturvidenskabeligt, fordi det bygger på observationer. Det forekom mig mærkeligt, men har I læst “Regnbuer” i Luftbobler giver det måske mening for jer. Eller som her, hvor jeg sad og så flager flyde væk, og de pludselig blev til et digt om en følelse, der ikke rigtig kan beskrives på andre måder. For det er det, at poesien kan; beskrive det ubeskrivelige ved at bruge håndgribelige metaforer. Så glædelig poesidag — og lad os bruge den (til at hjælpe os igennem) hver dag!
#poesi #digt #danskedigte #verdenspoesidag #poetry #worldpoetryday #lyrik#luftbobler#forfatterskabetdk #tåge#vinter#ocean

Se flere... Følg

Søg efter:

Copyright © 2021 Laura Mikkelsen. Alle rettigheder forbeholdes.

Pashmina Theme by FRT